Føj din Exchange-postkasse til din telefon
Vil du gerne have din arbejdsmail med kontakter og kalender ved hånden, uanset om du sidder ved
din computer eller er på farten med telefonen? Du kan synkronisere vigtigt indhold mellem din telefon
og en Microsoft Exchange-server.
Exchange kan kun konfigureres, hvis din virksomhed har en Microsoft Exchange-server. Desuden skal
virksomhedens it-administrator have aktiveret Microsoft Exchange for din konto.
Inden du starter konfigurationen, skal du sikre dig, at du har følgende:
• En virksomheds-mailadresse
• Navnet på din Exchange-server (kontakt virksomhedens it-afdeling)
• Navnet på dit netværksdomæne (kontakt virksomhedens it-afdeling)
• Adgangskoden til dit kontornetværk
Afhængigt af Exchange-serverens konfiguration skal du muligvis angive flere oplysninger i
forbindelse med konfigurationen. Hvis du ikke har de korrekte oplysninger, skal du kontakte
virksomhedens it-afdeling.
1. Stryg nedad fra toppen af startskærmen, og tryk på ALLE INDSTILLINGER > mail + konti.
2. Tryk på tilføj en konto > Exchange.
3. Skriv din Exchange-mailadresse og din adgangskode, og tryk på log på.
Under konfigurationen kan du angive, hvilket indhold der skal synkroniseres, og hvor ofte der skal
synkroniseres med serveren. Hvis du vil synkronisere andet indhold, skal du ændre indstillingerne for
Exchange-kontoen.